Hvis du er, som vi danskere er flest, så er du sikkert ikke særlig god til at tage dig tid til at lave god og sund mad fra bunden. Ikke fordi, du ikke vil – men fordi du simpelthen føler, at der ikke altid er nok timer i dagen.
Derfor ender dit køleskab ofte med at stå tomt eller fyldt med hurtige færdigretter, som du lynhurtigt kan opvarme i mikrobølgeovnen. Og det er synd, for det er næsten den helt modsatte funktion i forhold til det, der oprindeligt var meningen med køleskabet.
Med et køleskab har du nemlig en helt unik mulighed for at gøre netop det, som køleskabet egentlig er til for; nemlig at opbevare friske råvarer køligt, så de kan holde sig længe. Det var ikke en mulighed, som man havde før i tiden.
Derfor bør du udnytte den optimalt, også selvom du måske kun har et mini-køleskab og ikke har så meget plads at fylde. I sidste ende er det nemlig også både sundere og billigere at lave din egen mad fra bunden – og det behøver faktisk slet ikke at tage så lang tid. Her kommer nogle tips til de ting, du altid skal have i dit køleskab.
Grøntsager er både sunde og lækre, hvis de bliver tilberedt på den rigtige måde. Og ofte er den absolut bedste måde at lave dem friske frem for på frost. Har du nogle basale grøntsager som gulerødder, peberfrugter og løg liggende, kan du altid ryste en hurtig wok sammen.
Wok er enormt lækkert og så er det ekstremt nemt at lave. Du skal blot hakke grøntsagerne efter ønske, koge nogle nudler og blande det hele sammen med lækker karrypasta og kokosolie. Det tager under en halv time, og det er både nærende og sundt.
En anden ting, der altid er god at have i dit køleskab, er hakket oksekød. Dette er nok en af de mest klassiske ingredienser på de danske aftensborde, og det er der en god grund til. Hakket oksekød smager ikke kun godt, det er ekstremt nemt at lave mad af.
Hakkebøffer, pasta med kødsovs, lasagne. Der er ingen grænser for, hvor mange gode og klassiske retter du hurtigt kan smide sammen med noget hakket oksekød i køleskabet. Det er også retter, som helt sikkert vil falde i god jord hos hele familien.
Køleskabe er der nok af. Men skal du kunne holde dit nye fortsæt om at lave god mad fra bunden, så skal du også have et ordentligt køleskab, der virkelig virker godt. Har du ikke allerede det, så skal du helt sikkert ud og have et nyt.
Du kan finde køleskabe hos den lokale forhandler af hårde hvidevarer. Men du kan med fordel også bruge internettet til at få et overblik over det store udvalg af rigtig gode køleskabe. Her kan du også tit finde gode tilbud og rabatter, så det ikke behøver at koste en bondegård at lægge din madstil om.