Synes du også det er til for meget besvær at skulle tage helt ned i et fitnesscenter for at smide overskuds-kiloene på sidebenene? Fortvivl ej! Her får du et par gode råd med på vejen til hvordan du kan tabe dig hjemme fra stuegulvet!
En af de mest effektive måder at tabe sig på er ved cardio-træning. Cardio kommer af et græsk ord kardio, som betyder hjerte. Cardiotræning kaldes også kredsløbstræning, eller konditionstræning. Ved denne form for træning forbedrer man hjertets evne til at pumpe blod rundt i kroppen. Samtidig bliver forbrændingen skudt i vejret, og så bliver fedtet hurtigere forbrændt.
Cardiotræning er derudover også en meget populær træningsform, da man forholdsvist hurtigt kan begynde at se resultater. Eller rettere: mærke resultater. Bare efter nogle få gange kan man som ny motionist mærke at man sover bedre om natten, føler sig mere frisk i hovedet og er lettere i kroppen – for slet ikke at tale om den mængde lykkehormoner der bliver frigivet under træningen. Det føles simpelthen så godt i kroppen, og humøret er garanteret til at stige mange grader.
Cardio-træning er let at gå til, fordi det er en nem motionsform. Man behøves såmænd ikke engang at investere i noget særligt udstyr for at komme i gang: bare gå uden for hoveddøren og løb eller cykl en tur! Såfremt man vil gå mere professionelt til træningen, kan man melde sig ind i et fitnesscenter eller investere i en træningsmaskine til brug i hjemmet.
To af de mest populære hjemmetræningsmaskiner er romaskinen og motionscyklen. Man må sige at noget af deres store popularitet i særdeleshed skyldes at begge maskiner ikke fylder lige så meget som for eksempel et løbebånd, kan købes relativt billigt og er nemme at gå til.
Når du vil investere i en hjemmetræningsmaskine, så undersøg først og fremmest de forskellige muligheder du har. Der findes for både romaskiner og motionscykler steder på nettet, hvor man kan sammenligne eller læse om de forskellige populære modeller, og se ulemper og fordele ved det hele. Når du træffer et velovervejet valg i forhold til hvilket type motionscykel eller romaskine du vil have, er du allerede godt på vej mod at lave et velovervejet køb. Tænk for eksempel over, at maskinen gerne skal kunne pakkes sammen, så den nemt kan slå i et hjørne i stuen, og ikke behøves at fylde hele gulvet.
Med lidt instruktion, som kan findes i YouTube-videoer, er man godt i gang med hjemmetræningen. Både cykel- og ro-træning træner kredsløbet, og er derfor yderst effektive i kampen mod de ekstra kilo. Når begge maskiner kan være i stuen, er det også nemt at komme i bad efter endt træning uden at skulle marchere tværs igennem fitnesscenteret badet i sved.
Pas dog på, at du ikke bliver fristet til at smide dig på sofaen i stedet for at tage en tur på cyklen! Hvis det er tv’et der trækker, kan du vende maskinen sådan at du kan følge med i aftenshowet, samtidigt med at kiloene lige så stiller rasler af!