Der er mange krav til den moderne mand. Han skal være følsom, klog og muskuløs, hvilket betyder masser af sport og træning – både i fitnesscentreret og foran computeren, hvor de små grå kommer på overarbejde. Fra tid til anden kan man dog få brug for et frirum, hvor man bare kan være sig selv, se fodbold med gutterne og nyde en kold fadøl. Netop af denne grund er de såkaldte mancaves blevet et hit blandt danske mænd. En mancave er et lokale, hvor husets mand er ”herre i eget hus” og altså 100 % selv bestemmer hvordan og hvorledes. I dette blogindlæg har vi samlet en masse gode råd til, hvordan du indretter den ultimative mancave, som gutter med garanti vil misunde.
Det er ikke for sjov, at vi på denne side beskæftiger os med sport og træning – det er jo trods alt uhyre vigtigt, hvis du ønsker en sund krop. Derfor er det oplagt at udnytte din mancave til lidt hjemmetræning, så du ikke behøver at cykle ned til det lokale motionscenter, hvis det styrtregner. Hvorfor ikke investere i nogle vægte, en træningsbænk eller en motionscykel, såfremt du foretrækker at træne cardio? Der er mange muligheder, og det er kun din fantasi og pengepung, der sætter grænserne.
Elsker du – ligesom os – fodbold, håndbold og basketball, er det oplagt at udstyre væggene i din mancave med nogle fede plakater af dine idoler. Cristiano Ronaldo, Mikkel Hansen eller Kobe Bryant – det er muligt at finde plakater af alle de største stjerner, hvorfor du uden problemer kan vise vennerne, hvem du er fan af. Vil du gerne holde rummet neutralt, kan du i stedet vælge plakater med andre motiver såsom Star Wars eller måske en af de smarte og moderne plakater fra Kortkartellet, der har byer og landsdele som motiv? Klik her, hvis du ønsker at se et bredt udvalg af potentielle plakater til din nye mancave.
Vil du gerne se dine venner være grønne af misundelse, skal du helt sikkert anskaffe dig følgende remedier:
TV’et skal naturligvis være så stort og i så høj en kvalitet som overhovedet muligt, mens fadølsanlægget snarere skal ses som ren luksus, så I ikke behøver at rende frem og tilbage mellem mancaven og køkkenet, når der skal hentes forfriskninger. Bordfodboldbordet er et oplagt tidsfordriv i pauserne, så stemningen holdes ved lige hele kampen igennem. Det kan lyde dyrt, men køber du tingene på internettet, kan du som regel spare forholdsvis mange penge, uden at det på nogen måde går ud over kvaliteten.Med disse tre ting kan du invitere vennerne til herreaften hos dig med bold, øl og konkurrence på programmet. Slut med at tage på bar eller at se rivalopgøret fra sofaen – din mancave indbyder til timevis af sjov og mandehørm, men husk nu at spørge fruen om lov.