I USA er basketball en af de største sportsgrene og den amerikanske professionelle basketball liga er den bedste i verden og den rigeste i verden. NBA, som den hedder, vækster og vækster og underholdningsværdien for fans er rigtig høj. Det smitter også af på resten af verden og basketball bliver mere populær i Europa og Danmark af den grund.
Denne artikel er en guide for begyndere til basketball. Har kan du få en basal forståelse for spillet, reglerne og hvor stor en sport det er.
Der er mange regler i basketball og hvad gør det endnu mere forvirrende er at reglerne varierer alt efter hvilken liga man spiller i. I NBA har de f.eks. andre regler end man spiller med i europæisk basketball.
Overordnet set har man dog de samme rammer uanset hvor man spiller basketball i verden. Der er en firkantet aflang bane, som man kender det fra håndbold. I hver ende af banen er der et “mål” i form af en kurv der hænger i 305 cm højde. Herudover er der nogle linjer på banen, bl.a. et felt, en straffekastlinje og en trepointslinje.
På banen er der 5 spillere fra hvert hold og for dem gælder det om at drible bolden op og ned ad banen, spille sammen og skyde bolden i kurven. Man må ikke bruge fødderne i basketball. Et straffekast giver 1 point, en alm. scoring giver 2 point og en scoring bag trepointslinjen giver 3 point.
Man spiller 4 perioder af hver 10 el. 12 minutter (alt efter ligaen) og det hold med flest point når tiden er gået er vinderen af kampen. Hvis du vil vide mere om reglerne og basketball i det hele taget, så kan du læse mere på Altombasketball.dk.
Basketball er et fascinerende spil fordi det kombinere mange facetter og kræver både godt overblik, mental styrke, gode fysiske rammer og atletiske evner.
En af de ting der er mest brugt i sportens verden er highlights fra kampe og træningssessioner, og hvis man ser highlights fra basketball kampe vil man hurtigt finde ud af at de er langt mere fascinerende end f.eks. i fodbold og håndbold, da de atletiske evner det kræver at levere den type highlights går ud over de flestes forståelse.
Især NBA viser basketball fra sin bedste side og de har været dygtige til at få ligaen udover landets grænser, hvorfor det bare er en sport der bliver mere og mere populær.