Midtjysk Turisme er en erhvervsdrivende fond, der blev stiftet i 2007.

Midtjysk Turisme fungerer som en smal overligger for den samlede indsats for at fremme og udvikle turismen og oplevelsesøkonomien i Region Midtjylland.

Som et led i en kreativ idéudviklingsproces omkring udvikling af ”Børnevenlighedskoncepter” sendte Midtjysk Turisme i sensommeren 2008 et projekt i udbud blandt de midtjyske destinationer og turistbureauer. Midtjysk Turisme modtog mange kvalificerede projektforslag, og Skiveegnens Erhvervs – og Turistcenter blev i den forbindelse udpeget som projektleder med projektet "Salling Sport”. Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter samarbejder med foreninger, klubber, attraktioner, overnatningssteder og organisationer på Skiveegnen om udvikling af projektet, hvis formål er at skabe et stærkt, nyt feriekoncept for familier med unge i alderen 12 – 18 år. Koncepterne bygges op omkring eksisterende, lokale aktiviteter til lands og til vands.

 


Læs mere om Midtjysk Turisme på
www.midtjyskturisme.com