Betingelser

Deltagelse i aktiviteter

  • I de forskellige klubber og foreninger er det klubbens/foreningens egne regelsæt der gælder.
      
  • Det er din egen fritids- og ulykkeforsikring der dækker ved de forskellige aktiviteter, hvis der skulle ske noget. Kræves der ekstra forsikring er det beskrevet ved aktiviteten.
     
  • Nogle aktiviteter med tilmelding kræver et minimum antal deltager. Opnåes dette antal ikke, bliver aktiviteten aflyst. I sådanne tilfælde får alle tilmeldte til aktiviteten selvfølgelig besked hurtigst muligt. 

  • Lån af rekvisitter med eller uden depositum (oplyses ved afhentning eller på hjemmesiden under aktiviteten) er muligt. Rekvisitter som ødelægges skal erstattes, hvis det er foregået ved uagtsomt brug af disse. Ved alm. slitage er der ikke erstatningspligt.
  • Møder du ikke op til en forudbooket aktivitet, tilbagebetales beløbet ikke. Er der ikke forudbetalt , fremsendes faktura på beløbet. Afbestilling skal ske dagen før. I tilfælde af akut sygdom kontaktes instruktøren eller Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter hurtigst muligt.

Afbestillingsbetingelser - pakkeløsninger:

 Uden afbestillingsbeskyttelse:
Sker afbestilling mere end 30 dage før ankomst betales kr. 300,00 i gebyr.

Sker afbestilling mellem 30 og 2 dage før ankomst betales 50 % af lejebeløbet.
Sker afbestilling mindre end 48 timer før ankomst betales opholdets fulde lejepris.

Med afbestillingsbeskyttelse:

Såfremt der er aftalt en afbestillingsbeskyttelse, som udgør 5 % af det totale lejebeløb, tilbagebetales hele lejebeløbet, hvis afbestillingen sker på grund af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der rammer lejer, ægtefælle, børn, forældre eller søskende. 
Afbestillingsbeskyttelse betales samtidig med 1. indbetaling af leje.

 


Information:
I jeres bolig forefindes en informationsmappe. Her kan I finde svar på de fleste praktiske spørgsmål. 

Hvis der opstår uopsættelige problemer, kontaktes:

  • Receptionen på Hotel Strandtangen tlf. 96 760 800 (for gæster, som bor her) eller
  • KCL Sportels vagttelefon tlf. 20 34 90 55 (for gæster som bor her).

 

Force majeure;
Såfremt lejemålet forhindres på grund af force majeure (naturkatastrofe, strejke, krigshandlinger, optøjer eller lign.) er Salling Sport ikke erstatningspligtig for afbrudte eller ikke gennemførte ophold.

Forsikring:
Lejer er ansvarlig for bolig med inventar under opholdet og er forpligtet til før afrejse at erstatte skader forvoldt af lejeren eller dennes ledsagere. Lejer og ledsagere samt medbragte ejendele er ikke dækket af forsikring på overnatningsstederne samt i forbindelse med aktiviteter under Salling Sport, men kun af lejers og ledsagers eventuelle privattegnede forsikring.